Milanka

Mit navn er Milanka Labovic Møller, og jeg er født i Montenegro i 1956, men har opholdt mig i en lang årrække i Danmark.


Milanka Labovic Møller


Baggrund:

  • Allround kontoruddannelse hos Siemens i Ballerup
  • Dame og herrefrisør hos Bettina Lervig i Roskilde
  • Billedskolen i København v/ Bjørn Bråten (tegning, maling, skulptur)
  • Hillerød Kunstskole (klassisk tegning)
  • Ærø Kunstskole (kreativ maleri)

Interessen for kunst har været til stede hele tiden, men efter jeg blev udlært frisør er den blevet større. Det skyldes delvist, at jeg under uddannelsen arbejdede meget med netop form og farve og fik øjnene op for det. Det var derfor helt oplagt at gå et skridt videre og undersøge farvens mange muligheder.

Jeg arbejder i dag med eksperimenterende kunst og stilarter. Mine malerier opstår i en arbejdsproces, som indeholder mange tilgange og med vidt forskellige materialer – fra farveblyant over akryl og olie, lag på lag teknik m.m.

Inspirationen kommer tit fra de ting der gør indtryk på mig og mine omgivelser samt fortidens store kunstnere. Det er det koloristiske og ekspressive som er drivkraften, dvs. for det meste er mine malerier abstrakte, gerne med figurative elementer. Jeg skriver ofte ikke titler til mine billeder, men mener at det er op til beskueren selv at danne sit eget billede og egen historie.

Jeg bruger stort set alle farver i paletten, og arbejder meget med kontraster. Det er farvens kraft og magt og indvirkning af den på os mennesker, som jeg kredser om og udforsker.